Nyheder

Vorbasses unikke historie skal være drivkraften

Pressemeddelelse fra Udviklingsrådet KILDEN: Læs hele pressemeddelelsen her

”I Vorbasse handler vi” – dette kunne være et slogan fra Vorbasse Marked, men det er det nu ikke i dette tilfælde. Det er derimod overskriften i det strategihus, som Udviklingsrådet KILDEN har lavet med det formål at understøtte og hjælpe lokale initiativer på vejen mod erhvervsudvikling, flere aktiviteter og flere arbejdspladser. Det overordnede mål er 10 nye aktiviteter/omsætnings-muligheder og 50 nye arbejdspladser i 2030.

Siden 2019 har udviklingsrådet KILDEN, bestående af både lokale ildsjæle samt flere udenbys kapaciteter, arbejdet med dette emne, og i aftes var alle i 6623-området inviteret til info-/borgermøde i Vorbasse Fritidscenter for at blive klogere på de foregående ca. to års arbejde i gruppen. Der var rigtig fint fremmøde, vi var samlet 54 personer (vi havde håbet på 50).