Arbejdsgruppe

Vorbasse Lokalråd søgte om og blev udvalgt som en af de to landsbyer, som skulle deltage i projektet ’Den moderne landsby skaber nye erhverv’.  En arbejdsgruppe blev nedsat og en række personer har deltaget undervejs i forløbet, der frem til den stiftende generalforsamling d. 30. oktober 2019 har varet ca. 1 ½ år.

Gennemgående personer har været (i tilfældig rækkefølge): Frits S. Kristensen, Ole Juul Gram, Brian Christensen, Jane Langvad, Arne Spangfort Christensen, Jørn Poulsen, Ib Trøllund og Charlotte Fyhn Milland. Desuden deltager ofte også Jørgen Møller samt Jeremy Watts. Hanne Tanvig fra Københavns Universitet er projektleder for hovedprojektet og har deltaget aktivt i Vorbasse-projektet. 

Vi har været igennem en lang proces. Først udarbejdede vi en baggrundsanalyse – hvor står Vorbasse nu, og hvad har vi af stedbundne værdier, som kan blive temaer i forbindelse med udvikling af nye erhverv. Herefter vendte og drejede vi mange spørgsmål og muligheder i forbindelse med de to temaer og erhvervsprojekter.

Vi har været på en studietur til en landsby, der gør noget ved sagen, og vi har haft gæstebesøg.