Nu er projektforslaget for fjernvarme godkendt

Susanne Solberg, GEV har sendt flg.:

HURRA! HURRA!
Nu er Vorbasse godkendt som fjernvarmeområde af Billund Kommune.
Så hvad kommer der nu til at ske.
I første omgang vil der ikke komme til at ske synlige ændringer i Vorbasse, men vi kan nu komme i gang med køb af
byggegrund til værket og planlægning af varmeværk. Samtidig skal der indledes forhandlinger med Vejdirektoratet og
koordineres med Billund Vand og Vorbasse Vandværk, der samtidig med vores gravearbejde evt. vil have udskiftet nogle
af deres ledninger.
Tidshorisont.
Vi forventer, at varmeværket opføres i løbet af 2024. Primo 2025 forventer vi så, at vi kan begynde at etablere
ledningsnet og levere varme til de første kunder.
Vigtig info.
Skulle dit fyr gå i stykker og ikke kan repareres, vil GEV være behjælpelig med en midlertidig løsning, indtil du kan blive
tilsluttet fjernvarmen. Kontakt GEV, hvis det bliver aktuelt for dig eller hvis du skulle have spørgsmål omkring
fjernvarmeprojektet i øvrigt.