250.000 flygtninge i Danmark fra 1945-1949

Museumsinspektør John Jensen fra Varde Museerne gæstede Sognehuset fredag den 3. maj.
John Jensen fortalte meget spændende om tiden med tyske flygtninge i Danmark fra 1945 til 1949.
Flygtningestrømmen startede omkring januar 1945, hvor presset fra den russiske fremrykning i Østpreussen sendte millioner af tyskere på flugt. De søgte bl.a. ud mod havnebyerne til Østersøen og kom med passagerskibe og krigsskibe til bl.a. Danmark. Mange børn og mødre klarede ikke turen, hvor de som oftest skulle opholde sig på et åbent dæk uden nok mad og vand. Ud af 16 millioner flygtninge fik Danmark 250.000. Flere skibe fyldt med masser af flygtninge blev sænket af russiske ubåde.
Danskerne var ikke begejstrede for at modtage så mange flygtninge og forsøgte at få tyskerne til at frigive tilfangetagne danske betjene og andre fra tyskfangenskab for at modtage flygtningene. En tysk leder, Georg Lindemann, generaloberst og øverstkommanderende for de tyske tropper i Danmark, fik til opgave at finde placeringsmuligheder for de tyske flygtninge. Ikke mindre end tusind forskellig steder i Danmark blev der anbragt flygtninge. I aftenens fortælling var det Oksbøl lejren og Fitting lejren, John Jensen koncentrerede sig om.
Da krigen slutter 4. maj begynder de tyskere som kan allerede den 5. maj turen hjem.
De danske myndigheder får besked af briterne, at Danmark skal opretholde flygtningelejrene vinteren over. Det betyder, at der skal bygges barakker, man kan bo i om vinteren og der skal tages stilling til lægebehandling og undervisning. Til at administrere den store opgave med så mange flygtninge blev Johannes Kjærbøl ansat.
Som leder af flygtningeadministrationen 1945-52 stod Kjærbøl for indkvartering og hjemsendelse af over 200.000 især tyske krigsflygtninge. Det blev besluttet, at der ikke måtte være en forfordeling til tyskernes fordel og undervisningen af børnene var ikke noget den danske befolkning syntes om.
Alligevel mente de danske myndigheder, at det ville være bedst at få tyskerne undervist i den tid de befandt sig i Danmark. Både af hensyn til Danmark ry i eftertiden og et håb om at tyskerne kunne komme hjem og skabe et demokrati i stedet for et nazistisk regime. 180 drenge og deres lærere fra Homboldt skolen i Berlin havnede i Oksbøl lejren og så ikke deres forældre i mere end et år.
De danske myndigheder holdt nøje regnskab med, hvilke udgifter de store flygtningestrømme var årsag til. Da den sidste flygtning rejse hjem den 15. februar 1949 fra Kolding banegård var regningen på 428 millioner kr.  Ved en aftale med Tyskland i l952 blev man enige om at eftergive Danmark skulle eftergive 160 millioner.   
John Jensen fortalte, at han havde været glad for at se Vorbasse Lokalhistoriske Arkivs udstilling om Fitting lejren. Han kendte lejren på forhånd, men ikke med så mange detaljer, som efter han havde set udstillingen.
Det var en aften med stor koncentration i forsamlingen. Der var mange tal, der var mange nye oplysninger om flygtningesituationen i hele landet – dengang og der var gode forklaringer på den situation de danske myndigheder stod i. Myndigheder som frem til maj 1945 ikke var eksisterende.
Aftenen var arrangeret af Høreforeningen og Soldatervennekredsen for Hejnsvig og Vorbasse