Aftentur med naturvejleder

Ravnhøj Hede – Aftentur på Kyst til Kyst Stien onsdag den 15. juni, kl. 18.30 – 21.00
Tag med på en aftenvandring ved Ravnhøj Hede. Sammen med naturvejleder Sam Sørensen går vi langs Kyst til kyst stien og ind over Ravnhøj Hede.
På vores rundtur vil vi kigge nærmere på hedens planter og de smådyr som vi finder på vores vej. Turen er egnet for børn og voksne. Turen er ikke egnet for gangbesværrede.
Turen arrangeres af Billund Kommune. Mødested: Rønhøjgaard Fiskeri, Sønderhedevej 24 6623 Vorbasse.