Personale fra Billund Museerne viste rundt i museernes magasin på Lille Østergård, fortalte kort om nogle af de ting, der opbevares i magasinet. Der er rigtig mange ting i magasinet. Denne gang blev der fortalt om bl.a. tørveredskaber, genstande fra Vorbasse Fattiggård, maleri fra træfningen ved Skødebjerg i 1864. Der blev fortalt lidt om baggrunden for Troldhedebanen og hvorfor, der blev en station i Vorbasse. Endvidere blev der fortalt en hel del om effekterne vedr. gøgl. Der er bl.a.professor Labris ”præstekjole”, reklameskilt for professor Tribini og Cibrionos udstoppede rotter. Det blev opklaret, at Mr. Swing King ikke er den gamle karrussel, men manden, der ejede karrussellen.  

Ved helligkilden på Vorbasse Kirkegård fortalte Jeremy Watts om kirken, helligkilden, helligkildemarkedet som kongen i 1200 tallet forlagte flyttet til Kolding for at han kunne få indtægterne fra markedet.
Markedet fortsatte dog i Vorbasse, som er nordens ældste landsby.

På den nordlige del af Kirkegade tog Jørgen Møller over og fortalte om landbrugsejendommen – præstegården på Slaugvej 2, som var præstens landbrugsgård. Præsten havde desuden mosearealer i Østermosen og hedearealer på Hovborgvej. Det vi i dag kender som ”præstens skov”.
Præsteboligen på Skjoldbjergvej var også en gang en firelænget gård og den havde nr. 1 i byplanen for Vorbasse. Møllegård havde nr, 2 og Nørregård nr. 3.

Jørgen fortalte om den store udgravning, der fandt sted fra midten af 70’erne og et godt stykke ind i 80’erne. På markerne nord  Vorbasse blev der udgravet otte jernalderlandsbyer, som tilsammen dækkede et område på 200.000 kvadratmeter. En efter en har disse landsbyer afløst hinanden fra det sidste århundrede f.Kr. og frem til 1100-tallet, hvor den nuværende Vorbasse landsby blev anlagt nogle hundrede meter mod syd. Jørgen mener at der god mening i at kirken ligger hvor den gør, idet den sidste af de udgravede landsbyer var tæt på den nuværende kirke.

Fra p-pladsen mellem Nørregade og Skjoldbjergvej fortalte Jørgen om gadejorden, som lå fra denne p-plads og helt ned til Æ Gåedhus. Det var fælles jord, hvor kvæget kunne græsse og få vand fra gadekæret. Der var både fordele og bagdele ved at markedet fandt sted efter, det var blevet flyttet fra området ved helligkilden. Der var en god indtjening ved beværtning af de tilrejsende og bønderne kunne få solgt deres egne varer, men området blev også nedslidt og borgerne kunne føle sig generet af larm m.v.
Fra 1929-1971 havde markedet hjemme på udstykningen Håndværkervej. Herefter blev markedet flyttet til Hovborgvej.
Tilbage i Sognehuset var det rart med varm kaffe og dejlig kage. Her fik vi en kort orientering om museets problemer med magasiner, skadedyr som borebiller og sølvfisk. Vi fik orientering om projektet, som museumsfolkene og byrådet drømmer om at kunne bygge vest for Museumsgården Karensminde  
En god og informativ eftermiddag med opdatering på, hvad magasinet bruges til og en interessant byvandring.

Artiklens dato: 30.09.18