Billund kommune spørger efter boliger til ukrainske flygtninge

Billund kommune har lagt nedenståede på kommunes facebook:

STIL EN BOLIG TIL RÅDIGHED FOR UKRAINSKE FLYGTNINGE
I Billund Kommune er vi i gang med at forberede os på at modtage eventuelle flygtninge som følge af den russiske invasion i Ukraine.
I den anledning er vi blevet kontaktet af borgere, der gerne vil stille plads til rådighed, fordi de ønsker at tilbyde overnatning til ukrainske flygtninge.
Hvis du også ønsker at stille bolig til rådighed, er du velkommen til at skrive til os på ukraine@billund.dk med angivelse af hvad du har plads til samt dine kontaktoplysninger.
Vi noterer din henvendelse, og du vil høre fra os, hvis der bliver behov for at gøre brug af dit tilbud.