Den Dynamisk Landsby har holdt generalforsamling

Den Dynamiske Landsby og Lokalrådet holdt fælles generalforsamling.
Carsten Holmgaard blev valgt som dirigent og dagsordenen for Den Dynamiske Landsby blev klaret først.
Her var det formand Henrik Simonsen, der aflagde beretning. Henrik nævnte at det har været et stille år, men at der er arbejdet ihærdigt med historieprojektet. Hytten ved gadekæret er således ved at blive omdannet til et madpakkehus med plads til udstilling af skilte, der berettet om Vorbasses historie og ruter med tilhørende fortælling. Historiefortællingen dækker perioden 100 år f. Kr. til år 1100.
Projektet  forventet indvies påskelørdag sammen med søsætningen af Labri.
Finansieringen er sket ved bevillinger fra LAG, Borger og Idékasse og Nordeafonden

Der er fortsat god salg af kort og telegrammer med motiv af Vorbasse -plakaten. De sælges bl.a. fra Prikken. Salg af kort og plakater har givet en indtægt i 2021 på 2.750 kr.

Kontingent i Den Dynamiske Landsby fortsætter med at være 50 kr. pr. person. Man kan betale kontingent ved at sende 50 kr. til 6233 4200701122 eller til mobilpay 91447

Rita Nielsen og Anna Klixbüll var på valg, men ønskede ikke genvalg.
Der var nyvalg til bestyrelsen af museumsinspektør Carina Serritzlev
I h.t. vedtægterne kan bestyrelsen forsætte med kun fire medlemmer.
Jette Kring og Ejgil Christensen fortsætter som suppleanter og Kristian Hansen og Rita Nielsen blev valgt som revisorer.

Henrik Simonsen takkede Rita og Anna for arbejdet i DDL's bestyrelse.

Evt. ændringer i foreningens vedtægter blev drøftet. Det er nu op til bestyrelsen at beslutte, om der skal arbejdes på et nyt formålsparagraf.