Det bli'r godt igen - med en kæmpe fest

Vorbasse Kultur og Event havde lørdag aften sammen med Vorbasse Camping 600 gæster i Vorbasse Fritidscenter til en kæmpe fest
Aftenens program var:
17.30 dørene åbnes (garderobe 10 kr)
18-20 velkomst og spisning. Maden leveres af Vorbasse Kro - musik ved DJ Fuller
20-22 Hvide Løgne - live 80'er musik
22-23 Dansemusik ved DJ Fuller
23-01 Midt om natten - alt den gode musik fra legendariske Kim Larsen
Det tog ikke særlig lang tid at sælge de mange billetter. Der er ingen tvivl om, at mange længes efter de gode gamle fester. Så stor en fest kan ikke finde sted uden en stor forberedelse og mange frivillige, der er parat til at bruge deres lørdag aften på at andre kan få en god fest. Allerede nogle meter før indgangen stod en flok fra KFUM Idræt og tjekkede coronapas. I forhallen var der tjek af billetter og mulighed for garderobe. Begge dele blev passet af erfarne folk fra Idræt om dagen. I nat  er det så Krocketklubbens tur til at tage oprydningen.
Allerede kl. 18 var der lang kø ved baren og bordene var fyldt godt op. Vorbasse Kro leverede aftens menu. I løbet af aftenen er der mulighed for at forsyne sig ved en pølsevogn uden for fritidscentret.
Mie Svendsen, formand for Kultur og Event bød velkommen på vegne af Kultur og Event og Vorbasse Camping. Mie takkede alle de frivillige, som hjælper til. Også en stor tak til arrangørernes private bagland. Der var også en stor tak til sponsorerne bl.a. Vorbasse Kro, Sparekassen Kronjylland, grafisk designer Mette Voldmester, Hancock Depotet, Anders Ernst el-teknik, Assersbølgård.
Mie sluttede velkomsttalen med at ønske alle en god fest.