Forårets gymnastikopvisning i Vorbasse fra KFUM Idræt

Gymnastikafdelingen havde i år 6 hold på gulvet til forårets opvisning: Tumlinge, puslinge, spillopper, turbokids, idræt om dagen og et hold bestående af alle de unge instruktører og hjælpetrænere. Holdenes opvisning startede med fælles indmarch og var en opvisning af både rytmisk gymnastik og redskabsgymnastik.
Gymnastikafdelingen sender jo hvert år nogle af deres instruktører og hjælpetrænere videre pga. efterskoleophold eller til studier i andre byer. Derfor efterlyser gymnastikafdelingen nye instruktører og hjælpetrænere til at være med til den kommende sæson. Har du lyst til at være en del af trænerflokken så kontakt Marion Fey mobil 21237643.
Heidi Stormer har hjulpet med fotograferingen.