Godt og smukt byggeri, 2021

Er der i 2021 opført eller renoveret huse/bygninger i Vorbasse, som gør sig fortjent til prisen?

Spørgsmålet stiller vi til alle og enhver, der har lyst til at svare i form af en kortfattet indstilling.
Indstillingen skal sendes til lokalraad@vorbasse.dk inden udgangen af februar.

Nedenstående et sammendrag af de gældende retningslinjer for at komme i betragtning:

Lokalrådet og Den Dynamiske Landsby ønsker ved præmiering at påskønne borgere og
virksomheder for gode og smukke bygge- og anlægsarbejder, som bidrager til forskønnelse af byen. Initiativer, der kan fremhæves som eksempler til efterfølgelse.
 
Med prisen vil vi påskønne
•    gode, smukke og unikke nybygninger, herunder bygningens indpasning i omgivelserne
•    gode og smuke ombygninger eller større og mindre istandsættelser af bygninger.

Almindeligt vedligehold kan ikke præmieres.
De nævnte bygninger kan være såvel boliger som byggeri til erhverv, institutioner mv.
 
  Prisen kan kun gives til projekter, der er synlige for alle.

Hvis det et år skønnes, at ingen af de nævnte arbejder anses for egnede til præmiering, uddeles ingen præmie.

Dommerpanelet, som vælges af Lokalrådet og Den Dynamisk Landsby i fællesskab,  er sammensat at  fire medlemmer, en bygningssagkyndig, en arkitekt og en repræsentant fra hver af de to organisationer.