Idræt om dagen

For alle, der har tid onsdag formiddag, så starter Idræt om dagen den 21. september kl.9.30. Der er først en lille times god gang fælles opvarmning/gymnastik. Derefter lidt folkedans. Så er der kaffe, rundstykke og fællessange. Den sidste lille times tid kan der spilles badminton, hokey, ringo og mange andre spil. For vandhundene er der svømning. Alle kan være med og man kan deltage i det, man har lyst til. Prisen er 25 kr. pr. gang.