Julebanko på biblioteket i Billund og Grindsted

Onsdag den 7 og torsdag den 8. december kan du komme i super julestemning, når bibliotekerne i Grindsted og Billund slår dørene op for den traditionelle julebanko.
Det gælder om at holde tungen lige i munden, mens der lyttes til de nøje udvalgte julehistorier. Nogle af ordene fra historierne findes nemlig på bankopladerne, og lytter du godt efter, kan du få julebanko undervejs i historien. Der er mulighed for at vinde en frossen and, chokolade og kaffe. Sidegevinster er der også! Det skal nok blive festligt, og hvad er julen uden andespil?
Der vil også være en lille julequiz i løbet af aftenen, hvor du selvfølgelig også kan vinde en præmie.
Igen i år har biblioteket alliereret sig med Kirsten Vagtholm, der vil agere oplæser til julebankospillet i Billund. Kirsten er ved at være en garvet oplæser og har været med siden starten i 2019.
I Grindsted er det Dorthe Dam der står for løjerne. Det er Dorthes første år som oplæser, og hun glæder sig at stå i spidsen for aftenens festivitas.
Billetter koster 35 kr. og kan købes på bibliotekets hjemmeside (billundbib.dk). Prisen er inkl. æbleskiver og kaffe.
Onsdag den 7. november kl. 19.00 – MAGION Biblioteket
Torsdag den 8. december kl. 19.00 – Billund bibliotek