Krocketturneringer

Holdturneringen i krocket er kommet i gang i denne uge. Turneringen er blevet halveret i længde på grund af coronasmitte. Normalt møder vi de andre hold på både ude- og hjemmebane, men i år skal vi kun spille en gang mod hvert hold.
Der er selvfølgelig nogle regler, vi skal følge med hensyn til situationen med coronasmitte, og det ses bedst ved at vores baner opstilles to og to med afspærringsbånd omkring. Vi må så være 10 personer indenfor en sådan afmærket gruppe, og det er rimelig nemt for os, da vi maximum spiller 4 personer på hver bane.
Vorbasse har i år tilmeldt 3 hold i turneringen. Vores 1.  og 2. hold spiller i hver sin pulje i 2. division og vores 3. hold spiller i 4. division, hvor de tirsdag aften spillede 2-2 med Nordenskov’s 3. hold. Onsdag aften vandt 2. holdet 3-1 over Varde’s 2. hold, og vores 1. hold var også i kamp onsdag aften. Det blev til en sejr på 4-0 over Vesterhede’s 2. hold.
 
Vorbasse Krocket & Petanque Klub
http://vorbasse.dk/sport-fritid/udendoers-sport/krocket-og-petanque.html