Livsglædens nødvendighed - foredrag med Erik Lindsø

LIVSGLÆDENS NØDVENDIGHED - Kunsten at være en glædesspreder.
Foredrag ved Erik Lindsø
Tirsdag d. 14. sep. kl. 19.30 Vorbasse Sognehus

”Glæden kommer ikke af sig selv. Den kræver opsøgende virksomhed. Hvis der ikke er noget at glæde sig over, er der noget at glæde sig til. Man må bøvle for glæden, og uden bøvl ingen begejstring.” citat Erik Lindsø.

Erik Lindsø vil med muntre historier og humorens bid sætte tilværelsen under lup.
Foredraget bygger på bogen ”Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder” – om glæden spændt ud mellem livskraften og købekraften – om forskellen på lykken og glæden.
”Livsmæd består af det, vi løbende får sat ind på vores glædeskonto. Ved at leve livet, erfares det, men ved at elske livet forklares det. Vi må græde over livet, men ikke begræde det” -det mit foredrag handler om fortæller Erik Lindsø.

Erik Lindsø er forfatter, kulturjournalist og foredragsholder. Han har været højskoleforstander på Rønshoved Højskole, programmedarbejder i Danmarks Radio og redaktør på Højskolebladet og Magasinet Grænsen. Han er i dag tilknyttet Rødding Højskole.

Alle er Velkommen
Gratis Entré
Arr.: Vorbasse Menighedsråd, Billund Y-mens Club, KFUM og KFUK i Vorbasse