Mennesker, jeg har mødt, som ændret mit liv

Det er ikke kun dig selv og dine egne beslutninger, der får betydning for din livsbane og dine holdninger. Under et møde, i skolen, på arbejdspladsen, på en rejse – i mange sammenhænge – møder du mennesker, som kan ændre dit liv og din opfattelse i markant retning, ofte uden at du i situationen er bevidst om det.

I foredraget fortæller Jesper Birkler om mennesker, han har mødt lige fra ungdommens dage og til nu – mennesker, som har fået afgørende betydning for hans holdninger og livsforløb. Personkredsen tæller såvel "de stille i landet" som mennesker, der er kendt i offentligheden.

Jesper Birkler er født i Sønderborg. Han voksede op i Nybøl og Sønderborg, hvor hans far var præst.
Jesper Birkler er cand. theol. fra Aarhus Universitet og har været sognepræst 1980–1998 i Grædstrup/Vinding/Bryrup/Vrads, 1998–2011 ved Vor Frue Kirke i Aarhus og 2011–2020 fængselspræst i Enner Mark Fængsel ved Horsens.

Foredraget er gratis. Finder sted i Sognehuset den 8. marts kl. 19.30
Arr. Vorbasse Menighedsråd, Y-mens Club Billund og KFUM og KFUK i Vorbasse