Ny leder af Vorbasse Fritidscenter er fundet

Det bliver 53-årige Poul Heisel Poder fra Vorbasse, der afløser Peter Dollerup, som leder af Vorbasse Fritidscenter.
Poul Heisel Poder bor i Vorbasse og er aktuelt AKT lærer på Vorbasse Skole, og så er han storbruger af det Fritidscenter han fremover bliver leder af.

-    Stillingen som leder af Vorbasse Fritidscenter indeholder meget af det jeg holder allermest af. At være midt i og være med til yderligere at styrke foreningslivet i byen, at være leder for nogle engagerede og dygtige medarbejdere jeg kender fra dagligdagen som håndboldtræner og storbruger af centrets mange faciliteter. Og så er det en stilling, hvor jeg kan bruge min uddannelse som fritidspædagog, siger Poul Heisel Poder.
Læs pressemeddelelse her.