Nytårstræf hos Vorbasse Seniorer

Vorbasse Seniorers nytårstræf

Omkring 60 personer deltog i nytårstræffet 9/1 på Vorbasse Kro. Træffet blev indledt med et foredrag af Kristian Thulesen Dahl. Han valgte sangen "I Danmark er jeg født" som start på foredraget. Kristian Thulesen Dahl kom ind på det at have rod og være lokalforankret. Herefter fortalte han om det at være politiker i dagens Danmark. Om hvordan der blev arbejdet, planlagt og lagt taktik for at få så megen indflydelse som person som mulig. Om hvor vigtigt det er at have politisk tæft, uanset om politikeren står til højre eller venstre, er blå eller rød. Fortællingerne blev både underbygget og krydret med personlige oplevelser gennem årene siden 1994, hvor han blev valgt ind i folketinget første gang. Efter det både spændende og underholdende foredrag var der tid til spørgsmål. 

Træffet blev afsluttet med spisning, hvor menuen stod på suppe og tarteletter.