Rita og Mantas har købt hus i Skjoldbjerg

Familien stammer fra Litauen,  men er gradvis flyttet til Danmark.  De bosatte sig i Kolding området i 2010  og senere fik Mantas i 2010  arbejde hos Topp Biler.  Her arbejder han som mekaniker og chauffør.   Mantas er uddannet hos Pasvalys i Litauen.
Mantas flyttede først til Danmark, og 6 måneder senere kom Rita, hans hustru.  Rita har også job hos Topp Biler,  hvor hun arbejder i klargøring. 6 måneder senere fulgte deres datter Aiva.

Familien nyder deres hus på Skjoldbjergvej 28, som de købte i januar.   Der er godt med plads såvel ude som inde,  og der blev plads til hund, en Russian Toy  Terrier  og katten, der ligner en mini format af en stribet tiger.   
Under besøget fik jeg lov at smage tre forskellige slags hjemmelavede røgvarer fra Litauen,  det var virkelig delikatesser.  Vi drøftede madkultur,  og her er der forskel på, hvad vi hver især sætter pris på.   Familien har over tid handlet en del i Vejle, hvor der findes en russisk butik, der har masser at lækkerier,  de kender fra såvel Litauen som Rusland.   I tyske butikker finder familien også en del af de varer, som de savner fra Litauen.  De fortæller, at Coca Cola i Litauen ikke er af samme kvalitet som i Danmark og Tyskland,  smagen er forskellig.  Den er ok,  men ikke så god som i Danmark.  Familien spiser næsten alt der er dansk, men ikke lakrids og sild fra konserves.   Fødevarer er dyre i Danmark, og når man har været vant til, at en månedsløn efter skat indbringer  EUR  320,-  så er man sparsommelig, når man køber ind.   ABC i Billund er det foretrukne indkøbssted.   En af familiens favoritmenuer er kold suppe med løg, rødbeder, æg, dild, agurk, Kenyamælk og salt  +  varme kartofler.

Det var en hyggelig eftermiddag,  hvor vi alle blev udfordret på såvel dansk som engelsk.

På vegne af   ”Velkomstministeriet”    -  Arne