Seniorernes tur til Föhr

Vorbasse Seniorers udflugt gik til øen Föhr. Turen var planlagt i samarbejde med Stenderup/Krogager pensionistforening og i alt deltog 51 personer.

Turen gik via Ribe, Tønder og til Dagebûll hvor vi undervejs nød en kop kaffe og et rundstykke.

Efter sejlturen steg vi på et lille tog (Bimmelbahn) der førte os rund på øen. På turen fik vi fortalt om øen af en dansktalende guide.

Herefter spiste vi middag på La Rocca Strandhotel og efterfølgende en lille tur ned af den skønne strandpromenade.

I bussen hjem fik vi eftermiddagskaffe med hjemmebagt kage.

En rigtig dejlig tur

Tekst og billeder: Birgit Pøl Nielsen