Skal vi skifte gas- og oliefyret ud?

vorbasse.dk har spurgt smedemester Frank Kristensen indehaver af EgKris i Vorbasse, om han ville sende nogle informationer om alternative opvarmningskilder. Vorbasse er den eneste by i Billund kommne, der ikke har et fælles fjernvarmeværk. Det er derfor den enkelte husejers beslutning, hvilken engerikilde man vil benytte sig af i fremtiden. Indtil videre kan man fortsætte med gasfyr og
oliefyr, men folketinget har vedtaget, at der hvert år frem til 2026 vil være et tilskud fra staten, hvis man vælger en mere klimavenlig energikilde. Puljen er i år på 675 millioner kr. og fungerer efter 'først til mølle' princippet. Tilskuddet er på ca. 30 % af markedsprisen på den ændring, man vil gennemføre.
Der er forskellige muligheder: varmepumpe, jordvarme og solceller eller evt. en kombination.

Frank Kristensen skriver flg.:
"Vi er i fuld gang med at udarbejde forskellige løsningsmuligheder ved udskiftning af gasfyret. Vi kommer med tilbud i løbet af foråret vedr. et anlæg, der ikke fylder meget mere end gasanlægget.

Man kan selv vælge, om man vil at købe sit anlæg og selv stå for alt vedligehold og service.
Pris for nyt anlæg ca. pris fra 80.000kr til 120000 kr afhængig af husets størrelse.

Man kan også vælge at komme med i et fællesskab, som fjernvarmekunder er i dag. Her man betaler et engangsbeløb for nyt anlæg ca. 65.000kr og en månedlig ydelse på ca. 500 kr
Så skal man heller ikke tænke på vedligehold eller service. Det er inkluderet i aftalen.
Som det er i dag, er det et lovkrav med et årligt eftersyn på sin varmepumpe ca. pris er 1500- 2000 kr.

Stort set alle huse kan fungere med et luft til vand varmepumpe eller jordvarmeanlæg anlæg.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at sætte større radiator op i et rum, men det er sjældent.

En luft til vand varmepumpe fungere ved, at der monteres en ude del, hvor man henter energien i luften og via en kompressor omdanner luften til varme, som føres via rør ind i huset til varmt brugsvand og radiator/gulvvarme. God kvalitet af ude delen støjer ikke meget, men vær opmærksom på at ude delen skal placeres med et afstandskrav til skel på 3-4 meter.

Jordvarmeanlæg fungere stort set på samme måde forskellen er bare at energien kommer fra jorden , slanger som skal nedgraves eller ploves ned i haven.  Ca. 300-500m2 skal der være til rådighed. Jordslanger kan også bores lodret ned, hvilket ikke kræver så meget plads.  Jordvarmeanlæg kræver at man søger kommunen om tilladelse til udførsel.

Typisk vil luft til vand løsning være at fortrække i huse, hvor haven er anlagt. Kræver ingen tilladelse fra kommunen, dog er der visse krav, som skal overholdes.
Luft til vand varmepumper har den fordel frem for jordvarme, hvis man vælger et godt anlæg, at de kan levere op til 65c i fremløbstemperatur. Denne fremløbstemperatur kan være nødvendigt i nogle ældre huse for, at man kan holde varmen om vinteren.
Både luft til vandvarmepumper og jordvarmepumper kører på strøm, så elregningen vil stige og gasregningen vil bortfalde.

Få altid en energiberegning af din aut. installatør, så du kan se, hvor meget du kan spare ved at udskifte dit gasfyr, typisk vil det ligge imellem 20-45% på energi.

Vælger man at udskifte gasfyret med en varmepumpe, skal man huske at det koster 7.017 kr. at få gasstikket afproppet i gaden. Fast pris fra Evida. Får man ikke det gjort, er der en fast afgift, som fortsat skal betales.

Ting man gør klogt i at huske, hvis man vælger en varmepumpe:
Søg altid tilskud før arbejdet påbegyndes, tilskud kan søges via  www.sparenergi.dk følg vejledning
Arbejdet skal altid udføres af en aut. VVS-installatør til alt rørarbejde, aut. elinstallatør til alt el-arbejdet, ingen kan undværes.
Vælger man et firma, som har VE kursusbevis, ved man, at de har lært om dimensionering af varmepumper, kursuset giver også mulighed for, at man som kunde kan få tilskud fra staten

Husk at ændre husets BBR så den bliver ændret til varmepumpe opvarmning, det er vigtigt for at få rabat på el forbrug over 4000kwh, her er afgiften nemlig reduceret væsentligt.
Vælg altid en kvalitetsvarmepumpe. Det er kundens sikkerhed for fejlfri drift i mange år samt et lavt støj og strømforbrug,

Husk at alle varmepumper kan varme om sommeren, men det er ikke kan alle, der kan om vinteren. Så slår el-backup til og så kan det bliver dyrt."

Billedet: sparenergi.dk