Spejderne har afholdt generalforsamling

Tirsdag 27. februar afholdte spejderne i Vorbasse generalforsamling. I år var alle spejdere, deres familie og alle ledere inviteret til både generalforsamling og fællesspisning. 70 tilmeldte gjorde, at der var godt fyldt op i Sognehuset.
Umiddelbart efter maden, startede generalforsamlingen og samtidig blev der vist film på storskærm til børnene. Tommy Saugmann dirigerede generalforsamlingen og nyvalgt til grupperådet blev Gitte Kaltoft, således at de forældrevalgte til grupperådet udgør: Gitte Kaltoft, Kathrine Walther Jensen, Lasse Jespersen, Jens Dalgaard og Lene Sloth.
Grupperådet kunne godt bruge en enkelt mere, så har du lyst til at se om grupperådsarbejde er noget for dig, så tøv ikke med at tage kontakt. Kontakt os endelig på spejdervorbasse@gmail.com eller 24259178 (Lene Sloth) for at høre nærmere.
Grupperådet afholder konstitueringsmøde 13. marts.
Tekst og billeder: Lene Sloth