STEM LOKALT - KANDIDATPRÆSENTATION

Til byrådsvalget den 16. november er der opstillet 4 lokale kandidater: Arne Spangfort Christensen (A), Jørn Poulsen (V), Jesper Bay (V) og Frits Simmelsgaard Kristensen (KD).

Fredag, lørdag og søndag præsenteres de 3 kandidater, der har ønsket omtale på vorbasse.dk

Navn: Jørn Poulsen

Parti: Venstre

Politisk erfaring: Har siddet i Billund Byråd siden 1. januar 2014.
 
Mærkesager:
Bosætning – mere fokus på bosætning, specielt i de små bysamfund.
Foreningsliv – vi skal værne om det frivillige arbejde, der gøres i kommunens foreninger.
Bæredygtig Kommune – større fokus på bæredygtighed, herunder bevaring af alle kommunens genbrugspladser.

Hvad vil du kæmpe for til gavn for beboere i postnummer 6623 Vorbasse.
At vi kan blive ved med at bevare et attraktivt miljø for børnefamilier med dagpleje, børnehave med vuggestue og en skole i topklasse.
Et plejehjem som fortsat danner rammen om en værdig alderdom.
Et fritidscenter med tilbud til alle aldre.

Hvad ser du som den største udfordring i Billund Kommune i den kommende byrådsperiode?

At konkurrencen mellem de 2 centerbyer, fjerner fokus fra udviklingen i de øvrige bysamfund i kommunen, og derved ikke får tilført de nødvendige ressourcer til at kunne videreudvikles.

Hvorfor er det vigtigt at man stemmer lokalt?
Lokale kandidater er stemmen i byrådet, der gør opmærksom på de udfordringer og problemer der er fra lokalområdet.
Eksempelvis når byens skole ikke får tilført de samme ressourcer til rengøring som alle andre af kommunens skoler – så hjælper det at lokale kandidater kan være ”vagthund” for at der rettes op på fejlen.