Stjernerne fra Ramasjang besøgte Vorbasse

Kultur og Event havde lørdag i vinterferien arrangeret koncert med Katrine, Kalle og Mek Pek fra Ramasjang. Der blev leveret en rigtig god koncert med mange af de kendte numre, som Åh Abe, Kan du gætte hvilket dyr, Tre små fisk der svømmede rundt og der til lidt nye sange, som Hellig Ko oma.

Nogle børn blev inviteret op på scenen for at fortælle en vits. Christian kunne fortælle, hvordan man får en fisk til at grine! som han sagde skal den i kildevand. Og Lærke kom op og dansede med Kalle.

Både Katrine, Kalle og Mek Pek havde god kontakt med børnene og fik dem både til at synge, klappe og danse disco m.v. En god og dejlig formiddag som afslutning på vinterferien for børn i Vorbasse og omegn.

Til sidst var der mulighed for at få autografer og taget billede.