Støtteforeningen for Vorbasse Fritidscenter - generalforsamling

Støtteforeningen for Vorbasse Fritidscenter har haft generalforsamling den 21. marts 2024

Jacob Mortensen blev valgt til dirigent.

Formand Ilse Thisgaard Mortensen aflagde bestyrelsens beretning:
Årsberetning, fra støtteforeningen for Vorbasse fritidscenter 2023
I 2023 har vi afholdt vores sædvanlige aktiviteter i foreningen, vi havde følgende aktiviteter på programmet.
Banko uge 29/tirsdag - Kæmpe succes alt klappede og gik som det skulle igen i år, vi har fundet vores egne systemer og med en god drejebog ”kørte det på rutinen”. Hovedpræmien var et kontant beløb på Kr. 3.000, derudover var der mange der støttede os med  sponsorgaver til vores lodringe præmier, der var mange fra firmaer og butikker der har givet i flere år, med det lykkedes os også, at få fat i nye sponsorer,  dejligt at de lokale støtter op om en god tradition.
Hallen leverede håndmadder, kager og drikke.
Igen i år kom vi ud med et flot resultat.

Vorbasse marked:
Parkering til Vorbasse Marked: vi er godt tilfredse med indtjeningen og bemandingen af vagter var uden de store problemer.
Pubben til Vorbasse Marked: flot indtjening og positiv feedback fra medhjælper, der gerne vil hjælpe næste gang.

Banko uge 42 - Var også en succes. Ny opråber og kontrollør Kris Skriver og Mads Kaps, som gjorde det godt, og forløb uden problemer.
Vi havde igen valgt, at der som trækplaster skulle være et større kontantbeløb på 2500 kr.
Derudover havde vi ekstra lodringe, og mange sponsorgaver fra tidligere og nye virksomheder.

Running Dinner var også igen i år en succes, med god opbakning fra Vorbasse by og omegn.

Større indkøb i 2023 til fritidscentret
2x 11 mandsmål
Tappemaskine til motionscenter
Trampoliner til fitness
div. materialer til svømmehal

Beretningen blev godkendt. Ligeledes blev et rigtig flot regnskab godkendt som kasserer Leif Bachmann gennemgik..

Til bestyrelsen var der genvalg til Arne S. Christensen og Leif Bachmann