Svømmeklubben takker alle frivillige

Det sker blandt andet ved at alle trænere inviteres til en sæsonafslutning.
I år var der planlagt overnatning på Vorbasse Shelterplads.
Alle træenere mødtes lørdag kl.15.00 - efter velkomst, kaffe og kage, så var der foto-konkurrence i og omkring skoven.
Hold 1 vandt - du kan se nogle af deres flotte billeder her i opslaget!
Derefter skulle der tændes op i pizzaovnen og der var bag-selv pizza. Der blev gumlet og hygget og snakket.

Senere var der arrangeret kategori-quiz og ballon/kikse-stafet, hvor der blev grint og konkurreret meget.
Dagen afsluttedes med bål, snobrød og skumfiduser, mens mørket skænkede sig over pladsen.

I mørket kravlede alle trænere i varmt tøj og soveposer, mens stjernerne fra en skyfri himmel blinkede over dem.
Søndag var der morgenmad og så kunne vi sige tak for sæson 17/18 og vi håber at se alle vores frivillige igen til næste sæson.

Tekst og billeder: Dianna Vejgaard