Udviklingsrådet Kilden indbyder til borgermøde

Udviklingsrådet  ”Kilden” i Vorbasse er sat i verden af lokalrådet for at skabe nye aktiviteter og arbejdspladser lokalt i Vorbasse. Udviklingsrådet arbejder som en selvstændig enhed.

Vi har en bestyrelse der er bredt sammensat af lokale og ikke lokale:
Brian Madsen (Formand for Grundejerforeningen/Vorbasse Marked)
Svend Erik Schmidt (Lokal ildsjæl, FC Midtjylland – Guldminen)
Stine Høgholt (Lokal ildsjæl, Forretningsudvikler Billund Erhvervsfremme)
Rikke Juul Gram (Schønherr Landskabsarkitekter med rødder i Vorbasse)
Frans Ørsted Andersen (Forsker og Lektor ved Århus Universitet)
Carina Serritzlev (Direktør for Billund Museerne)
Inge Kempel, Sekretær (Lokal ildsjæl)
Frits Simmelsgaard Kristensen, Formand (Lokal ildsjæl)

Vi er nu kommet dertil, at vi er klar til at præsentere vort arbejde på et borgermøde d. 28/9-2021 kl. 19.00 i Vorbasse Fritidscenter.
Vi håber at du har tid og lyst til at komme og høre, hvilke tanker vi gør os i Vorbasse om denne opgave at skabe nye aktiviteter og arbejdspladser.
Vi har valgt at fokusere på det unikke ved Vorbasse og omegn, vores kulturlandskab og vores historie, samtid og fremtid. Vi vil gennem nedslag i historien, åbne historien op så alle kan se, høre og fornemme, hvad der skete, hvorfor og hvordan. Et eksempel på et nedslag i historien er Rytterfægtningen ved Vorbasse i februar 1864.
Der vil blive serveret en lille anretning samt drikkevarer. Alle er velkommen, der er ingen tilmelding.

Med venlig hilsen
Frits Simmelsgaard Kristensen