Vær med til Fritidsdage i Billund Kommune!

Kultur og Fritid har i samarbejde med en række foreninger i Billund Kommune udviklet konceptet ’Fritidsdage i Billund Kommune’.

Fritidsdage er et koncept, hvor I som forening har mulighed for at invitere alle interesserede borgere i hele kommunen til at se, prøve og høre om jeres forenings- og fritidstilbud – et slags ‘åbent hus’ arrangement for alle foreninger under den samlede betegnelse Fritidsdage.

Fritidsdage kommer til at foregå i weekenden den 2.-3. oktober 2021, kl. 10.00-15.00 i hele Billund Kommune. Vi håber, I vil være med! I kan som forening melde aktiviteter til programmet ved hjælp af denne tilmeldingsblanket: www.billund.dk/borger/kulturogfritid/fritidsdage-i-billund-kommune.

Aktiviteterne kan både foregå ude på de specifikke lokationer, f.eks. ridecentre, spejderhuse, golfklub mv., og samle sig i haller, centre og på de omkringliggende udendørsarealer. Der er ingen krav om længden på aktiviteten: Det kan være alt lige fra en time, til et par timer eller flere dages aktiviteter. Det kan være en opvisning, kamp, koncert, stand eller en aktivitet, man byder ind med. Allerede planlagte aktiviteter i perioden kan også tænkes ind som en aktivitet.

Fritidsdage markedsføres i ugeaviserne, via facebookkampagner og forskellige fysiske og digitale markedsføringsmaterialer som; plakater, bannere, flyers, beachflag. Alle tilmeldte aktiviteter kommer med i et fælles program.

Frist for tilmelding af aktiviteter er søndag den 20. august. Fritidsdage gennemføres kun, hvis der er nok tilmeldte forenings- og fritidsaktiviteter. Ved spørgsmål er i velkommen til at kontakte Kultur og Fritid på: Fritidsliv@billund.dk/79727600.

Med venlig hilsen Rasmus Kaufmann