Valg til folketinget - debat i Vorbasse Fritidscenter

3F Billund-Varde holdt et interessant valgmøde, hvor der var lidt mere tid til at komme dybere i emnerne end vi ser i TV’et. Det var Troels Ravn, der var ordstyrer og emnerne var aftalt på forhånd: Social dumping, offentlige ansattes arbejdsmiljø og lønforhold, erhvervsuddannelser og opkvalificering, nedslidning, unge og psykiatrien.
Der var en god tone i debatten og alle fik mulighed for at udtale sig om emnerne og replicere under debatten. Alle var enige om at social dumping skal man kæmpe mod og holde godt fast det vi kalder den  danske model. Mange af partierne var enige om, at der skal gøres mere for at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark under forudsætning, at der arbejdes efter gældende overenskomst.
Erhvervsuddannelserne er åbenbart blev sultet i mange år så deres udstyr og maskiner slet ikke er tidssvarende. Det var der også en længere debat om og især om det stadigvæk er lærlingenes mestre, der skal betale værktøjskassen eller det er staten.
Unge og psykiatrien. 44 % af de unge mistrives. Hvad skyldes det? De sociale medier, jagten på perfektheden, karakterræset eller hvad? Også her var der mange gode indlæg, som alle indebar, at en kommende regering skal finde mange penge for bare at gøre lidt på området.  
Kandidater i panelet var: Karsten Byrgesen fra Nye Borgerlige, Kris Skriver fra socialdemokratiet, Frits S. Kristensen fra kristendemokraterne, Dorthe Schmittroth fra Konservativem, Ole Lynggaard Jørgensen, Radikale Venstre, Henning Hyldested fra Enhedslisten, Anni Matthiesen fra Venstre, Lars Olesen fra SF, Susanne Ejlersen fra Dansk Folkeparti.