Vorbasse fejrede Skt. Hans uden bål

Selv om afbrændingsforbuddet var ophævet holdt Kultur & Event fast i, at Skt.Hans kunne fejres uden bål. Midt i byen var der tilbud om snobrød, grillpølser, fadøl, Skt Hanstale og sang. Det var et velbesøgt arrangement, hvor formand for Kultur og Event Mie Svendsen bød velkommen til borgmester Ib Kristensen, der  var indbud til at hold tale. Han havde valgt at tale over emnerne værdier og traditioner, som han gav udtryk for er meget nærliggende, når der skal holdes tale i Vorbasse. Ib Kristensen var omkring Vorbasse Marked og søsætningen af Labri, som begge dele hvert år har stor værdi for Vorbasse og har været vigtige traditioner  gennem mange år. Begge traditioner kan kun finde sted fordi, der i byen er et stort sammenhold, nævnte Ib Kristensen. Efter talen sang Mathilde Johansen Midsommervisen akkompagneret af guitaristen Jeanette fra Three Generations. Det gjorde Mathilde rigtig godt. Så var det tid til at sende heksen afsted. I stedet at blive brændt på bål, blev hun indhyldet i røg kørt uden for byen bag på en knallert. Godt fundet på.