Vorbasse Kro - her kan du snart holde gilde

Cecilia Veggerby, kroens nye forpagter, arbejder på at kunne åbne krostuen sidst i februar. Krostuen bliver røgfri. Det har Jane og Brian besluttet og det betyder, at der på sigt, kan serveres mad i krostuen. Det kan være stegt flæsk med persillesovs, biksemad, wienerschnitsel eller andet fra det danske køkken. Det er Cecilias hensigt at have åbent i køkkenet torsdag til søndag fra omkring 1. april, således at der vil mulighed for at spise i restauranten, krostuen eller hente Take-Away. Cecilia har allieret sig med kokken Glenn Christensen, der er uddannet på Hotel Arnbjerg i Varde og i denne sæson ansat som teamkoordinator i Legoland.

Der er jo desværre en noget tom ordrebog, så mangler du et sted at holde din næste fest, så ring til Vorbasse Kro 7533 3018. Cecilia vil være meget fleksibel med hensyn til, om du ønsker en middag med sauce eller sovs. Det bestemmer kunden. Skulle der blive brug for en mindekomsammen inden den endelig åbningsdag, kan man også kontakte Cecilia.

Det er tanken, at der skal afprøves forskellige events på Vorbasse Kro.
Sebastian Mortensen fra Vojens Speedway vil bl.a. komme og udstille sit udstyr og fortælle om speedwaylandsholdet.
Der skal i forbindelse med jul afholdes velgørenhedsarrangement.

Alt det hele vil Cecilia snarest fortælle om på facebook, hjemmeside og i en trykt flyer.