Vorbasse Krocket- og Petanqueklub har haft stævne

Lørdag den 25. maj 2019 var Vorbasse Krocket & Petanque Klub vært ved et krocketstævne. Der deltog 40  spillere  fra klubber i Midt- og Sønderjylland. Kampene starter kl. 10.00, og de 20 par var fordelt i grupper, alt efter hvor de plejer at spille i holdturnering. Der kom således spillere fra krocketligaen, 1.  division samt serie 2. Nogle par skulle igennem 5 kampe, så det blev en lang og intens dag, med masser af godt spil, kun afbrudt at spisning. Det hele endte med præmieoverrækkelse.
I serie 2 blev Vorbasse nummer to med Annie Birkelund og Søren Tanghus og nummer 4 med Erik Andersen og Knud Thomsen. I mesterrække 2 blev det til en andenplads til Birger Enevoldsen og Tonny Andersen og i Mesterrække1 opnåede Niels Ove Nielsen og Kristian Johansen en 5. plads og Egon Hansen som spillede sammen med Bjarne Toft fra Sole en 4. plads. Vi var heldige med vejret, og jeg tror alle havde en god dag.
Hen over sommeren vil der være krocketstævner i mange af de andre klubber, og fra Vorbasse vil vi deltage i flere af dem.
Der findes flere billeder fra stævnet i vores eget afsnit af Vorbasse.dk:
http://vorbasse.dk/sport-fritid/udendoers-sport/krocket-og-petanque/krocket/3-kamp-staevne.html
Er du interesseret i krocker, krolf eller petanque, så kan du finde os ved Drivvejen 5 onsdag fra kl. 13.30, fredag fra kl. 13.00 og sikkert også på en masse andre tidspunkter, for der sker en masse i klubben.
Vorbasse Krocket & Petanque Klub
Tony Brandt Andersen