Vorbasse Rideklub har bygget nye barrierer

Tilbage i november 2016 støttede Vorbasse Fonden Rideklubben med et tilskud til køb af materialer og opsætning af ny barriere i ridehallen.
Arbejdet er nu færdiggjort og resultatet er blevet super godt. Rideklubben fortæller at de er alle meget stolte af og tilfredse med de nye barrierer. De har valgt at bruge sitka-gran-brædder, som er behandlet og malet.
Barrieren i ridehallen blev indviet i weekenden den 20-21. oktober-18, hvor de fejrede Vorbasse Rideklubs 40 års jubilæum. Der var et stævne for dressur- og springryttere lørdag samt jubilæums- dressurstævne og åbent hus søndag. Begge dage var lutter gode oplevelser, glade smil, forventningsfulde sommerfugle i maven og mange besøg af ryttere udefra og lokale interesserede. To herlige dage.
Der er i alt brugt ca. 145 mandetimer, som primært har været frivillige medlemmer/ forældre kræfter;-Rideklubbens bestyrelsen siger alle en kæmpe stor TAK for deres energi, engagement og iver. Og tak til Vorbasse Fonden.