Vorbasse Seniorer. Sæsonens sidste banko.

Tirsdag, den 2. april afholdte Vorbasse Seniorer denne sæsons sidste bankospil. Godt 40 mødte op. Da det var sæsonens sidste banko, kunne man melde sig til spisning, hvilket 26 havde gjort. Menuen stod på hakkebøf med bløde løg. Når en forhåbentlig god sommer er overstået og efteråret er kommet starter banko igen.

Næste arrangement Vorbasse Seniorer holder, er et foredrag med Susanne Rye. Hun kommer og fortæller om en anderledes hverdag i de 398 døgn hendes søn, Daniel Rye, blev holdt til fange. Høreforeningen er indbudt. Dette foregår tirsdag, den 16. april.