Uddrag af projektbeskrivelsen der blev imødekommet med støtte fra Erhvervsstyrelsens Landdistriktspulje
Udvikling af nye erhverv – den moderne landsby i ny rolle
Hanne Tanvig
Projektets baggrund
Grundideen udspringer fra to perspektiver, der normalt ikke forbindes. Det ene perspektiv ser potentialer for nye erhverv i landdistrikterne, hvor det andet ser landsbyerne i nye strategiske roller som entreprenører og miljøer for erhvervsfremme.
Et nyt rum for erhvervsudvikling i landdistrikterne
Ud fra det første perspektiv findes store, uforløste potentialer, behov og interesse for nye erhverv baseret på landdistrikternes særlige ressourcer. Globalisering og nye teknologier bevirker, at stedlige værdier kan komme i fokus både ift. bosætning og erhvervsudvikling, og at nye former for entreprenørskaber kan opstå på det grundlag. Se f.eks. Anderson 2000; Herslund/Tanvig 2012; Korsgaard/Müller/Tanvig 2015. Forskningen viser også, at det ofte er udefrakommende kompetencer og blik, der finder frem til det nye.
Nye micro-erhverv i landdistrikterne kan omfatte alle mulige brancher, i det omfang de kan branchebestem- mes. I undersøgelser er der bl.a. fundet avancerede udviklings- og serviceerhverv baseret på IT og som ar- bejder i globale netværk, se f.eks. Tanvig 2012. Bosworth (2010) ser en direkte sammenhæng mellem en tendens til den modurbanisering (counterurbanisation), vi også oplever i Danmark nu, og en tendens til ’com- mercial counterurbanisation’. Hermed forstås at der finder udflytning sted både i form af bosætning og skabelse af nye erhverv som en reaktion på og et alternativ til en by-lokalisering.
Hver især har de nye ikke en klassisk vækstambition med mange ansatte, idet succes snarere handler om at konsolidere micro-erhvervet gennem netværksrelationer samtidigt med at opnå sammenhæng mellem det at leve, bo og at skabe økonomi på stedet. Lokaliseringsfaktoren er i øvrigt typisk knyttet til bosætning.
Billedligt handler udviklingsperspektivet i landdistrikterne derfor om dannelse af mange små enheder i et om- råde, frem for et fåtal af virksomheder med mange ansatte.
Det landbrugsrettede erhvervsfremmesystem har fødevaresektoren som målgruppe. I det eksisterende er- hvervsfremmesystem handler det om vækstbrancher og virksomheders vækst, typisk inden for en bymæssig ramme, mens der ikke findes tilbud og faciliteter, der udspringer i og af et særligt kendskab til landdistrikternes stedlige ressourcer, miljø, aktører, lokale udviklingsmuligheder og –behov. Det henvender sig heller ikke til de nye typer entreprenører for hvem ikke mindst bosætningsfaktoren spiller en afgørende rolle for den valgte lokalisering af erhvervet. Undersøgelser blandt nye entreprenører har netop vist, at de ikke har benyttet de klassiske tilbud og ikke tror på heller, at der er hjælp at få, se bl.a. Tanvig 2012.
Enkelte tiltag uden for de etablerede ordninger har en landdistriktsrettet synsvinkel, i givet fald målrettet f.eks. lokale fødevarer og turisme, eller f.eks. LAG-ordningen, men typisk som enkeltprojekter.
Den moderne landsby – strategisk opbygning og erhvervsaktør
Fra det andet perspektiv bliver det tydeligt, at lokal udvikling skal sikres nedefra. I takt med den decentrale velfærdsstats tilbagetrækning, globalisering og den neoliberale ånd, skal landsbyerne i højere grad end i mange år selv tage vare om egne levevilkår. Det være sig funktioner, som f.eks. kommunerne har stået for, eller spørgsmålet om, hvad man skal leve af fremover
I mange år har landsbyerne været aktive f.eks. i foreningslivet og som projektmagere og f.eks. Landdistrikts- puljen har understøttet de mange ildsjæles aktiviteter. Kendetegnende for feltet er imidlertid, at det i overve- jende grad opererer spontant og i ’fritidssfæren’ og inden for begreber som ’social og kulturel kapital’. Den nye tidsalders opgaver vil forudsætte en større strategisk formåen i landsbyerne, og at de også kan agere som ’entreprenører’. Nogle landsbyer har set dette, er ved at ruste sig og tager initiativer af mere økonomisk, for- pligtende karakter a la andelsbevægelsens1. Men mange er ikke kommet dertil, er ikke parate eller mangler kompetencerne til det, se f.eks. Tanvig 2015; 2016.
Flere studier af den lokale kapacitet har til gengæld vist, at den kan opbygges, se f.eks. Healey et al. (2003); Tanvig op ref., og at det både handler om typer af aktiviteter, medvirkende, organiseringer, reelt og formelt, samt om ’styringsformer’.
Det handler om opbygning af den lokale kapacitet, så den enkelte landsby selv bliver i stand til at agere som entreprenør - direkte erhvervsaktør - og i stand til at understøtte individer som nye entreprenører - indirekte erhvervsaktør-, herunder at kunne tiltrække folk udefra. Et samspil virker netop gensidigt befrugtende, med tydelige eksempler i f.eks. Klitmøller, hvor mange af de tilflyttede surfere selv etablerer og arbejder sammen om nye erhverv, f.eks. i tidligere ’Cold Hawaii Starfish’ og det nye ’CoWork Klitmøller’ og danner eksempler for andre.
Projektets formål
Projektet er et pilotprojekt, som skal undersøge og i mindre skala afprøve værktøjer til, hvordan den moderne landsby bedst kan deltage i etablering af nye, bæredygtige erhverv baseret på de stedlige vilkår, værdier og lokale miljøer. Det kan finde sted på to niveauer, enten ved at landsbyerne selv bliver de nye entreprenører - i retning af andelsbevægelsen - eller ved at de skaber rammerne for individuelle entreprenører. Det skal danne grundlaget for efterfølgende at etablere et nyt erhvervsfremmetilbud med landsbyerne som hovedaktører.
Projektets forsøgselement handler om en målrettet indsats, hvor landsbyorganiseringer skal etablere nye erhverv, og således bygge ovenpå tidligere undersøgelser og udviklingsprojekter om hhv. entreprenørskab og lokale organiseringer.
Projektets målgrupper
Målgrupperne er både landsbyorganiseringer og individer som entreprenører, men det er igennem landsby- erne - som dermed bliver den primære målgruppe - at de individuelle entreprenører skal nås. Målgrupperne findes overalt uden for de største byer.
Projektets lokalområder
I pilotprojektet vil der blive tale om få lokalsamfund og et antal individuelle entreprenører som deltagere. I første runde vil det særligt være øen Fur og landsbyen Rødding (i Salling), der inddrages i egenskab af at være gode eksempler at drage lære af til videre bearbejdning og formidling. De har netop i voksende omfang sat fokus på en erhvervsrettet tilgang i det lokale udviklingsarbejde, jf. referencerne. Yderligere to lokalsamfund skal i kursusform afprøve de værktøjer, som udspringer af resultaterne af første runde. Disse udvælges senere som et led i mobiliserings- og udviklingsprocessen.
1 To af dem medvirker i dette projekt: Fur Udviklingsråd og Rødding 2020 – Rødding Udviklingsråd.
Projektets hovedopgaver
Pilotprojektet er bygget op som et dynamisk forløb og omfatter følgende hovedopgaver:
- Forberedelser
- Identificering af individuelle entreprenørers ønsker til og behov for understøttende foranstaltninger fra landsbyernes side
- Identificering af landsbyernes muligheder for dels selv at være entreprenører og dels at virke under- støttende for de individuelle entreprenører
- Bearbejdning af resultater, tilrettelæggelse af kurser/afprøvning
- Kurser/afprøvning
- Bearbejdning af resultater henimod det blivende koncepts indhold, form og organisering
- Formidling
Ad 1. Forberedelser
Detailplanlægning, identificering af og aftaler med alle projektets medvirkende etc.
Ad 2. Identificering af individuelle entreprenørers ønsker til og behov for understøttende foranstaltninger fra landsbyernes side
Besøg hos og interviews med min. fem individuelle entreprenører i og omkring Fur og Rødding samt et fæl- lesmøde med deltagelse af alle og de pågældende landsbyorganiseringer, se nedenfor. Dette kan delvist støtte sig på tidligere undersøgelser (Tanvig 2012).
Ad 3. Identificering af landsbyernes muligheder for dels selv at være entreprenører og dels at virke understøt- tende for de individuelle entreprenører
Kortlægning af Furs og Røddings hidtidige virke af relevans for etablering af nye erhverv: motivation, hvad og hvordan, hvilke viden-behov, hvilke typer rådgivning, hvilke barrierer og hvordan overvundet? Inddragelse af eksempler på kooperative projekter fra andre landsbyer (desk research). Gennemgang af lovgivningsmæssige og juridiske forhold (kan delvist støtte sig på Tanvig 2014; 2015; Tanvig/Andersen/Bech 2016).
Ad 4. Bearbejdning af resultater, tilrettelæggelse af kurser
Viden og erfaringer fra forudgående bearbejdes. Nøgleviden, anvendelige dele af erhvervsfremmen og ek- spert fra rådgivning identificeres og inddrages. Kurser tilrettelægges og markedsføres mhp. mobilisering og inddragelse af to lokalsamfund (andre end Fur og Rødding), som vil afprøve det oparbejdede materiale.
Ad 5. Kurser/afprøvning
Der lægges op til to kursusgange. Et kursus lokalt hvert sted for landsbyorganiseringerne og et fælleskursus centralt, sidstnævnte også for at opnå tværgående erfaringsudveksling. I det sidstnævnte deltager desuden individuelle entreprenører. Kursuskonsulent inddrages.
I den mellemliggende periode skal de deltagende landsbyer udarbejde en udviklingsstrategi for etablering af nye erhverv og forberede en lokal organisering, der kan føre strategien ud i livet. Bl.a. inddrages tidligere undersøgelser med anvisninger (Tanvig 2012; 2014; 2015), ligesom Fur og Rødding samt øvrige relevante eksperter bidrager. Vejledning tilbydes efter behov.
Ad 6. Bearbejdning af resultater henimod det blivende koncepts indhold, form og organisering
De opnåede resultater og erfaringer i pilotprojektet evalueres og bearbejdes med henblik på et blivende kon- cept. Her vil desuden de barrierer, som har vist sig skulle beskrives.
Det skal resultere i en manual for det nye koncept, hvori også er afklaret hvordan det bedst organiseres og drives i sin helhed.
Ad 7. Formidling
Undervejs og afslutningsvist vil der forekomme flere typer formidling. Et led i den brede formidling, nyheder om projektet og som middel til at mobilisere og inddrage landsbyer i kursusaktiviteterne skal bl.a. foregå via forskellige typer medier.
Der vil blive udarbejdet en rapport indeholdende manualen, som formidles elektronisk. Projektets produkter
Hovedproduktet er manualen for et blivende tilbud, både hvad angår indhold, former, organisering og drift - med fokus på udvikling af nye erhverv med den moderne landsby som hovedaktør.
Desuden vil de medvirkende landsbyorganiseringer blive oprustet. For Furs og Røddings vedkommende vil det navnlig handle om identificering af nye udfordringer samt videreudvikling af ’best practice’, bl.a. gennem dialog, inspiration og læring i processen, herunder i mødet med de individuelle entreprenører. For de lands- byer, som udvælges i processen, vil det omfatte en styrkelse af den lokale kapacitet fra et mere grundlæg- gende stadium og konkret en udviklingsstrategi samt en organiseringsmodel.
Tidsplan
Projektets periode er 1.12. 2017 – 20.11. 2019