Der er godt gang i Krolf-spillet juni 2016

Dette forår har Vorbasse Krocket- & Petanqueklub lavet en krolfbane. Vi er nogle stykker, som går og har det rigtig sjovt med denne sport hver onsdag fra kl. 13.00. Der går hurtigt et par timer, plus selvfølgelig lidt tid til kaffe. Er du interesseret i at prøve at spille krolf, så mødes vi ved klubhuset på Drivvejen. I stedet for en helt flad bane med nogle buer, som i krocket, så er banen til krolf ujævn og bakket, med henholdsvis kortklippet og højt græs. Banen består af 12 huller, og reglerne er enkle. En krocketkugle skydes i hul med en krocketkølle. Den, der har brugt færrest slag efter de 12 huller, har vundet. Tekst og billeder: Tonny Brandt Andersen

Sæsonstart 2016 med åben hus.

Den nye sæson begynder med Åben Hus d. 16. april 2016. Der serveres suppe kl 16.

På åbningsdagen kan man også prøve, at spille på den nyetablerede Krolf-bane.

Krolf - nabo til krocket- og petanque

Krocket-og petanqueklubben har etableret er 12-hullers krolfbane mellem stien til Østervænget og hegnet indtil petanquebanerne. Hvad er krolf ? Ja udstyret er fra krocket - princippet med at kuglen skal i et hul på færrest mulige slag er fra golf. Man tager altså kroketudstyret, smider buerne væk og laver nogle huller i plænen i stedet for. Hullerne på denne bane er 15 cm i diameter. Der må gerne være lidt forhindringer på banen. Terrænnet her har en lille stigning og andre forhindringer kan sættes op forud for spillet. De 12 huller får et nummer og skal spilles i den rækkefølge. Der er sæsonstart i krocket- og petanqueklubben den 16. april 2016, hvor krolfbanen også vil blive indviet. Banen er etableret med støtte fra Vorbasse Fonden.
Spillerne henstiller til, at der ikke luftes hunde på banen!