Når vi skal ud og spille krocket, mødes vi gerne om morgenen eller sidst på eftermiddagen, alt efter om vi skal spille stævne eller en aftenkamp. Denne gang var meget anderledes. DGI Sydvest havde inviteret til Krocket Maraton i Nordenskov den 3.-4. juli 2020, og vi var fire personer fra Vorbasse som havde tilmeldt os.
Det som ventede os, var at en krocketbane skulle holdes i gang i 24 timer. Der skulle spilles fra kl. 14 fredag til kl. 14 lørdag. Der var i alt 32 spillere fra 10 klubber som havde tilmeldt sig til dette arrangement. De 24 timer var delt op i sessioner på 2 timer. Hver gang en session var ved at slutte, stod der 4 andre spiller klar. De havde i forvejen trukket lod om hvilken kugle de skulle overtage (rød, blå, gul eller sort). De 4 nye gik ind i spillet og overtog det, derfra hvor de andre var kommet til.
Fra Vorbasse var vi nogle stykker, som syntes det kunne være sjov, at spille om natten i mørke med LED lyskæder som baneafmærkning. Egon og Jeg kørte derfor fra Vorbasse kl. 22 fredag aften, således at vi ankom en times tid før midnat. Sammen med andre krocket spillere, stod vi og så på dem der spillede, og glædede os til selv at komme i gang. Der var en hyggelig stemning, som der altid er, når vi mødes for at spille. Vi kender jo hinanden fra diverse turneringer og stævner, så der kan altid udveksles sjove minder over en kop kaffe og et stykke kage.
En lille time før vi skulle spille dukkede Søren og Ruth op, og så var vi klar til at tage over kl. 02.00. Det regnede og det så ikke ud til, at det havde tænkt sig at stoppe foreløbig, men det har vi jo prøvet før. Henry fra Vejen var den 4. spiller som skulle spille fra 2-4, så 15 minutter før tid, trak vi lod, trak i regntøjet og gik ud til banen. Vi havde lommelygter, pandelamper og banens omkreds var mærket med den vanlige banesnor og lige udenfor den en juletræslyskæde. Alle buerne var markeret med LED strimler og vendepinden og slutpinden var markeret med rød LED lampe. Vi gik ind på banen mens de spillede, og fik instruktioner om hvor langt i spillet kuglerne var kommet, således at vi kunne overtage spillet. Krocket er jo et makkerspil og Søren, som var min makker, lyste med lommelygten på den kugle jeg skulle ramme. Min kugle, som jeg skulle slå til, blev oplyst af noget LED lys, som jeg havde monteret på min kølle. Det gik meget fint, bortset fra at det lys også blændede mig en smule. Når man skød, kunne man bare se kuglen et kort øjeblik før den forsvandt ud i mørket, og så skulle vi fange kuglen med lyskeglen fra vores lommelygter. Søren og jeg havde sort og mørkeblå kugle. Det må helt bestemt være derfor, at vi tabte de første par kampe. Vi opnåede dog at vinde den sidste kamp, så det var selvfølgelig den der havde sat sig bedst i erindringen, da vi kort tid efter klokken 4 igen sad ved kaffebordet. Egon og Jeg blev i Nordenskov, for vi skulle spille igen fra kl. 6-8.
Selv om solen nok ville stå op ved 3 tiden, så lod den vente på sig. Det regnede stadig, og skyerne hang tungt over hele området. Langsomt blev det dog lysere, og da vi skulle til at overtage spillet kl. 6, var der ikke længere behov for lyskæder og lommelygter. Det regnede stadig, og jeg var dårlig nok blevet tør efter det foregående spil. Da vi var færdig med vores spil kl. 8, stod der 4 andre klar til at overtage. Den en af dem var Aage, som er alderspræsident i Vorbasse Krocket & Petanque Klub med 93 år.
Der blev spillet til kl. 14 lørdag, og på det tidspunkt var der færdigspillet 34 kampe og kamp nummer 35 var i gang. Det var et sjovt arrangement at deltage i, og fra Vorbasse var vi enige om, at det kunne være sjovt at være med igen i 2021, og gerne i tørvejr.
